- Europe
- Nutreco
- Livestock Feed
- Internship
- Corporate Affairs
- Denmark
Lokation: Danmark (Ans)
Varighed: Ca. 4 måneder
Tidsfordeling: Fuldtid 37 timer 50% ECA (Europa & Centralasien) / 50% Danmark (Nutrimin)
Om praktikopholdet
Er du studerende inden for marketing eller kommunikation, og ønsker du at få praktisk erfaring i en international organisation?
Vi tilbyder en spændende praktikplads, hvor du får hands-on erfaring med både lokal marketingkommunikation og international corporate communication. Praktikken er struktureret i to tydelige spor, som sikrer et relevant læringsudbytte og meningsfuldt indhold i løbet af praktikperioden – i tråd med dansk best practice for universitetspraktik.
Dine opgaver
Spor 1: ECA Communication Support (ca. 50%)
Du bliver en del af det internationale kommunikationsteam og arbejder tæt sammen med kolleger og stakeholders i mere end 10 lande i Europa og Centralasien.
Du får en rolle som bindeled mellem landene og ECA Communication-teamet og opnår værdifuld erfaring med internationalt samarbejde og interkulturel kommunikation.
Opgaverne omfatter bl.a.:
-
Koordinering og eksekvering af social media content på tværs af flere lande
-
Tilpasning af indhold til forskellige markeder, kanaler og målgrupper
-
Udarbejdelse af kommunikationsmateriale primært til eksterne målgrupper
-
Understøttelse af indholdsproduktion inden for eksisterende guidelines og godkendelsesprocesser
-
Planlægning, formatering og publicering af indhold (fx content calendars
Spor 2: Marketing & Kommunikation – Nutrimin Danmark (ca. 50%)
Dette spor er din primære base og fokuserer på lokale marketing- og kommunikationsopgaver.
Formål: At styrke Nutrimin Danmarks synlighed og optimere brugen af kommunikationsmaterialer gennem konkrete og afgrænsede opgaver.
Dine opgaver kan bl.a. være:
-
Opdatering og vedligeholdelse af indhold på website
-
Udarbejdelse og tilpasning af marketings materialer
-
Uploade og strukturering af digitalt indhold
-
Bidrage til artikler og/eller oversættelser
-
Udvikling og opdatering af brochurer, datasheets og præsentationer
-
Klargøring af content til sociale medier
-
Enklere layout- og designopgaver inden for eksisterende templates
-
Opgaverne fastlægges ved praktikstart og tilpasses i samarbejde med dig, så de matcher dine læringsmål og interesser.
Fælles for spor 1 + 2 – fokus på læring og udvikling:
-
Afprøvning af nye formater, værktøjer og teknologier
-
Bidrag til udvikling af engagerende content og budskaber
-
Erfaring med international kommunikation på tværs af lande
Hvad får du ud af praktikopholdet?
Du vil:
-
Opnå praktisk erfaring med marketing og corporate communication
-
Få indsigt i kommunikation i en international organisation
-
Udvikle kompetencer inden for content creation, koordinering og digital kommunikation
-
Lære om governance, godkendelsesflows og kvalitetsstandarder
-
Styrke din interkulturelle forståelse gennem samarbejde på tværs af lande
-
Mulighed for at få en anbefalingsskrivelse efter endt praktik ophold
Din profil
Vi forestiller os, at du:
-
Er indskrevet på en relevant videregående uddannelse (fx Kommunikation, Marketing, Medier eller lignende)
-
Har stærke skriftlige kompetencer på både dansk og engelsk
-
Arbejder struktureret og er proaktiv
-
Er nysgerrig og motiveret for at lære
-
Er fortrolig med digitale værktøjer
-
Har interesse for kommunikation, marketing, digitalt indhold og innovation
Vigtigt at vide
Du vil arbejde under tæt sparring og vejledning. Praktikken indebærer ikke ansvar for brand management, krisekommunikation eller pressehåndtering. Alle opgaver er supporterende og følger etablerede processer og godkendelser.
Vi glæder vi os til at høre fra dig!
Om Nutrimin
Nutrimin A/S er en del af Nutreco som har mere end 11.000 medarbejdere i mere end 40 lande. Der er ca. 70 medarbejdere i Nutrimin , som producerer specialfoder til husdyrproduktion. Virksomheden er kendetegnet ved høj faglighed, stabile processer og et stærkt fokus på kvalitet og driftssikkerhed.
Kulturen hos Nutrimin er præget af et stærkt fællesskab og en uformel omgangstone, hvor alle taler med alle. Her hjælper man hinanden på tværs af funktioner, tager ansvar og arbejder målrettet for at levere høj kvalitet til kunderne.
Der er mulighed for kantineordning under hele perioden. Desuden stilles der mobil telefon og bærbar computer til rådighed.
Søg stillingen
Kan du se dig selv i rollen som praktikant til Marketing og Kommunikation hos Nutrimin/Nutreco, ser vi frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist Maria Sadlowska; maria.sadlowska@nutreco.com